En engelsk forsker har taget skridt til at udvikle en 3D-organotypisk model, til at vurdere indvirkningen af tandimplantater på gummer og kæbeknogler. I øjeblikket kræver myndighederne, at implantaterne – især med henblik på det materiale, de er fremstillet af – skal testes i dyreforsøg, inden de må anvendes til mennesker.
Implantater anvendes ofte i human tandbehandling, til at erstatte manglende tænder. For at et implantat skal kunne fungere tilfredsstillende, kræver det imidlertid en stabil inkorporering i knogle og gumme i hele implantatets ’levetid’. Desværre ser man ofte, at tandkødet omkring disse implantater kan blive dårligt og angrebet af sygdomme, og det kan brede sig til den underliggende knogle og forårsage smerte, hvilket så kræver kirurgisk indgreb for at enten erstatte eller fjerne implantatet.
Dyrene opereres for at placere implantater i kæbeknoglen i hver side. Det påvirker dyrenes evne til at spise, og de får ofte også store smerter, som især hos kaniner og andre gnavere kan være svære at konstatere, da der er tale om byttedyr, som for enhver pris vil forsøge at skjule, at de befinder sig i en svaghedstilstand. Ofte bedøves dyrene gentagne gange, for at man kan foretage forskellige undersøgelser. Typisk er dyrene opstaldet i lange perioder (måneder til år) for at man kan observere reaktioner på implantaterne, da de sygelige tilstande kan være længe om at vise sig.