Organer dyrket i laboratoriet kan blive en realitet inden for en kortere årrække. Planerne om storfarme med donordyr vil så forhåbentlig blive droppet.
Forskere kan allerede dyrke organer som urinblære, urinrør og luftrør i laboratoriet. Organerne er afprøvet, idet de er blevet indopereret i patienter i kliniske forsøg. Nu stiler forskerne mod at eftergøre mere komplicerede organer som hjerte, nyrer, lever, skjoldbruskkirtel og bugspytkirtel.
Fremskridtene vil betyde forlænget levetid for patienter, der lider af sygdomme i disse organer, og vil desuden nedsætte ventetiden på donororganer fra mennesker. Folk med respekt for dyr kan kun håbe på, at de lovende resultater vil have den effekt, at man skrinlægger tankerne om at bygge store farme, hvor dyr skal avles alene for at kunne levere organer til mennesker – med alt hvad det indebærer af lidelse for dyrene og risici for mennesker. I USA eksisterer sådanne farme, men man har ikke løst problemerne med risikoen for overførsel af sygdomme mellem dyr og mennesker.
De lovende resultater blev fremlagt på en konference på Cambridge University i september 2013. Én af talerne, professor Paolo Macchiarini fra Karolinska Instituttet i Sverige, fortalte om en vellykket operation på en mand, som havde halskræft. Manden fik indopereret et luftrør, som var dyrket i laboratoriet. Et ’skelet’ med facon som et luftrør blev opbygget, og hér kunne de dyrkede stamceller fra patienten så vokse.
”Dette kan være begyndelsen til en ny, lovende behandling af de tusindvis af patienter, som lider af sygdomme, som resulterer i nedsat passage i luftvejene”, siger professor Macchiarini.
Dr. Anthony Atala fra Wake Forest University School of Medicine er en af pionererne inden for regenerativ medicin. Han udviklede den første kunstigt dyrkede blære, der blev implanteret i et menneske, og i alt tredive mennesker har nu modtaget laboratorie-dyrkede blærer.
På Atala’s institut arbejder man på at udvikle mere end 22 forskellige organer og væv – herunder insulin-producerende celler og kunstige blodkar til brug i bypass-operationer.
Efterhånden som befolkningen bliver ældre, så mindskes tilgængeligheden af brugbare donororganer til transplantation. Der er derfor kommet voldsomt skred i forskning i kunstige organer.
Bagsiden af medaljen i denne historie? At der foretages en række dyreforsøg i forbindelse med udviklingen af kunstige organer. Indtil nu typisk for at kontrollere forhold omkring afstødelsesprocessen. Desuden er der anvendt celler fra mus i den indledende forskning.
Organdonation – et valg
Manglen på organer har resulteret i mange forsøgsdyrs lidelser. For mennesker med respekt for dyr kan det være en væsentlig grund til at vælge at donere sine organer. Læs mere i Sundhedsstyrelsens brochure. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du kontakte Sundhedsstyrelsen via e-mailadresse sst@sst.dk eller på telefon nummer: 72 22 74 00. I brochuren, som indeholder et donorkort til udfyldelse, står der bl.a.:
“I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens nærmeste har givet tilladelse. Alle over 18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer i tilfælde af hjernedød. Har du ikke taget stilling eller undladt at meddele din beslutning skriftligt eller mundtligt, skal dine pårørende i givet fald sige ja eller nej, Ved skriftlig donortilmelding kan de pårørende ikke ændre på din beslutning, medmindre du ønsker, at de skal kunne gøre det”.
Du kan også tilmelde dig til Donorregistret på sundhed.dk.
[socialring]