Alternativfondet

  • Hjem
  • Om os
    • Om os
    • Indsamlingsnævnet
  • Støttede projekter
  • Dyrefri metoder
  • Nordisk Forskningspris
  • Forskningsstøtte

Genmodificerede celler erstatter dyr

09/05/2014

dna_1 Den stigende anvendelse af genmodificerede mus gav farmaceutiske forskere ved Freie Universität Berlin idéen til, at overføre sygdomsmodeller med brug af dyr til celleplan. “Ved at slukke og tænde for forskellige gener i vores hudcellemodeller, kan vi producere syg hud, der efterligner f.eks. eksem,” forklarer forskningsleder Monika Schäfer-Korting. Derved spares musene.

Antallet af forsøg på dyr i Europa stiger desværre – i høj grad fordi brugen af genmodificerede mus er nærmest eksploderet. De genetisk modificerede mus forsøges brugt som modeller, fordi forskere mener, at de derved bedre kan forstå arvelige sygdomme og udvikle nye behandlingsformer. Men de tyske forskeres forsøg med sygdomsmodeller på celleplan kan måske ændre den traditionelle tænkemåde. Til eksempel eftergører de nye hudcellemodeller hud, der på forskellig vis er angrebet af sygdom. Den “syge” hud anvendes derefter til at afprøve virkningerne af egnede lægemidler.

schaefer-korting

Monika Schäfer-Korting.

Det er nu også muligt at bygge den slags modeller for f.eks. svulster i huden eller hudinfektioner ved at dyrke tumorceller eller mikroorganismer samtidig med dyrkningen af huden. Hos Freie Universität Berlin anvendes disse typer af modeller i arbejdet med at udvikle nye behandlinger. Forskerne har allerede ét patent for en sådan medicin. ”Disse nye metoder”, siger Schäfer-Korting, ”kan reducere antallet af tests udført på dyr betragteligt”.

Før et nyt stof anvendes til mennesker første gang, skal det imidlertid fortsat testes på dyr trods det faktum, at reaktionerne hos dyr og hos mennesker som hovedregel er meget, meget forskellige. Det er beskæmmende, at en så antikveret tankegang fortsat huserer hos lovgivende myndigheder.

Filed Under: Dyrefri metoder Tagged With: Freie Universität, genmodificerede mus, lægemidler, Monika Schäfer-Korting

In English  

Copyright © Alternativfondet - hvis ikke andet er angivet. Kopiering, eftertryk eller anden gengivelse af billeder og tekst er ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra Alternativfondet.