Hvad er antistoffer?
Antistoffer produceres af immunsystemerne hos de fleste hvirveldyr med det formål, at bekæmpe en trussel mod kroppen som en virus eller en bakterie. Hvis en forsker indsprøjter et bestemt protein i f.eks. en kanin, vil dyrets hvide blodlegemer, der er kendt som B-celler, begynde at producere antistoffer mod proteinet, og ved blodtapning fra dyret, kan antistofferne udvindes fra dyrets blod.
”Der er mange eksempler på, at brugen af antistoffer reelt har forhindret videnskabelig fremgang ved at give vildledende eller unøjagtige resultater.
… Faktisk begrænser mange af de karakteristika, der fremmer antistoffers funktion som led i immunsystemet, deres anvendelse i forskning og medicin” The Scientist, 1, 2016
Hvad bruges de til?
Antistof-baserede tests bruges til at diagnosticere og overvåge infektiøse eller kroniske sygdomme, for at styre kræftbehandling og danner basis for de testværktøjer, som anvendes til at påvise frugtbarhed, ægløsning og graviditet, seksuelt overførte sygdomme, misbrugsstoffer og præstationsfremmende stoffer. De er også et vigtigt redskab til at beskytte miljøet, for eksempel ved at måle niveauet af pesticider i afgrøder, de kan anvendes til at forudsige den sikre grænse for en potentielt skadelig ingrediens i kosmetiske produkter eller til at kontrollere kvaliteten af biologiske agenser som vacciner.
Det globale marked for antistoffer repræsenterede i året 2017 en værdi af 660 milliarder danske kroner. Ifølge en undersøgelse refereret i tidsskriftet The Scientist brugte amerikanske forskere i 2013 800 millioner dollars årligt på forskning med brug af antistoffer. Heraf var 350 millioner dollars spildte, fordi antistofferne ikke kunne det, som producenten lovede eller forskeren forventede.